Med reformen oprettes en Forberedende Grunduddannelse, som sammenlægger en række eksisterende tilbud for unge under 25 år. Der er tale om en omfattende forandringsproces, inden de første elever kan starte i august 2019.

Implementeringsunderstøttende aktiviteter

Det er i sidste ende den enkelte skole, leder og medarbejder, der skal omsætte reformens elementer til lokal praksis. Undervisningsministeriet vil tilbyde en række aktiviteter, der understøtter det lokale implementeringsarbejde, herunder et kompetenceløft for ledere og medarbejdere, etablering af et korps af læringskonsulenter mv.

Samtidig vil ministeriet invitere de centrale interessenter til dialog om, hvordan vi bedst løfter implementeringsopgaven, herunder hvordan ledere og medarbejdere klædes på til den nye uddannelse.

Evaluering af reformen

Fra 2021 vil reformen af det forberedende område blive evalueret via et følgeforsknings- og evalueringsprogram, som følger op på reformens fremdrift og resultater.

Interessentfølgegruppe til reformen

Undervisningsministeriet har nedsat en interessentfølgegruppe, der skal bidrage til løbende dialog mellem ministeriet og de aktører, der skal realisere initiativerne i den politiske aftale.

Følgende foreninger er repræsenteret i gruppen:

  • Danske HF & VUC
  • VUC bestyrelsesforeningen
  • Produktionsskoleforeningen
  • Forstanderkredsen for produktionsskoler
  • UU-Danmark
  • Uddannelsesforbundet
  • DA
  • LO
  • KL
  • Danske Regioner
  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Ungdomsskoleforeningen
  • KUU-tovholdernetværket
  • Børne- og Kulturchefforeningen
  • FGU-elevorganisation (når en sådan organisation opstår)

Tidsplan

Der er udarbejdet en tidsplan, der viser de centrale aktiviteter i implementeringsprocessen. Tidsplanen er vejledende og opdateres løbende. De præcise datoer udmeldes her på hjemmesiden.

Hent tidsplan for implementering (pdf)

Spørgsmål/svar om implementering af reformen

Hvordan sikres det, at underviserne har de rette kompetencer?

Underviserne på de forberedende tilbud er kendt for at have stærke faglige kompetencer. Men med aftalen skal de virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer.

Underviserne tilbydes derfor et kompetenceløft, der samlet set skal bidrage til udvikling af samarbejde og en fælles kultur, et inkluderende læringsmiljø og en mere praksisnær undervisning.

Undervisningsministeriet udbyder kompetenceudviklingsopgaverne for relevante parter fx professionshøjskolerne for derigennem at sikre et ensartet tilbud over hele landet.

Hvordan støttes lederne i at løfte implementeringsopgaven?

Lederne står over for en stor og vigtig ledelsesopgave i forhold til at sikre faglige udvikling og gode institutionelle strukturer.

Lederne tilbydes derfor et kompetenceløft inden for pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse, der skal klæde dem på til at løfte opgaven.

Hvordan understøttes den lokale implementering?

Den kommende implementeringsproces vil stille store krav til medarbejderne og ledelsen på de nye skoler. Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en samlet plan for implementeringsunderstøttende initiativer der skal sikre, at skolerne har den nødvendige viden og kapacitet til at løfte opgaven.

De implementeringsunderstøttende initiativer falder inden for tre hovedområder:

  1. Kapacitetsopbygning: Kompetenceløft, opstartsstøtte til skoleledere og formidling af viden, inspirationsmateriale og gode eksempler.
  2. Implementeringsinfrastruktur: Organisering af lokale implementeringsteams, tværgående implementeringsnetværk og læringskonsulenter.
  3. Systematisk opfølgning: Opfølgning på den lokale implementering og indsatsernes effekt.

Undervisningsministeriet inviterer i efteråret 2018 de centrale interessenter til dialog om hvordan implementeringsarbejdet bedst kan tilrettelægges.

Sidst opdateret: 19. april 2018