Over en periode på knapt 1½ år har de tre forskningscirkler arbejdet med at udvikle vejledningen under tre overordnede temaer:

  • Forskningscirkel 1 har arbejdet med vejledning i forhold til unge fra uddannelsesfremmede miljøer
  • Forskningscirkel 2 har arbejdet med vejledning i forhold til forældre
  • Forskningscirkel 3 har arbejdet med vejledning i forhold til psykisk sårbare unge

Hver forskningscirkel består af vejledere fra fem UU-centre. Med udgangspunkt i mottoet ’al viden er brugbar viden’ har forskningscirklerne arbejdet med en blanding af teori og praksis, som har dannet grundlag for at afprøve nye koncepter og metoder i vejledningen.

UU-centrene har arbejdet på tværs med deres pilotprojekter, så alle pilotprojektgrupper repræsenterer flere UU-centre. Se oversigten med gruppernes pilotprojekter herunder.

Forskningscirkel 1

Netværk, kommunikation og opsøgende vejledning i grundskolen

Gruppen har arbejdet med at nedbringe fravær i grundskolen. I den forbindelse har de udviklet et værktøj kaldet Fraværstrappen, der skal bidrage til at nedbringe elevernes fravær, så de ikke bærer fraværskulturen med over i ungdomsuddannelsen.

Fraværstrappen er et trin-for-trin handlingsanvisende værktøj, der er nemt at implementere i hverdagen. Værktøjet involverer ti trin, der angiver de professionelles retvisende handling i takt med, at elevens fravær stiger. Handlingerne strækker sig fra at sende en SMS til forældrene på trin 1 til at underrette kommunen på trin 10.

Vejledning i fælleskaber og gruppevejledning

Gruppen har udviklet et forløb til gruppevejledning i 9. og 10. klasse, som fokuserer på at udvikle de unges sociale og personlige kompetencer gennem korte og målrettede vejledningsforløb. Hensigten er, at de unge betragter forløbet som et positivt fællesskab og en styrkende aktivitet, hvor de har mulighed for at dele deres erfaringer med andre unge og spejle sig i hinandens tanker.
Ved denne form for gruppevejledning anbefales 4*2 lektioner over en sammenhængende periode og med grupper på 6-8 unge. Forløbet skal i samarbejde med skolen skemalægges og inddrage forældrene. Gruppevejledningsforløbet bygges op over fire temaer: selvværd, kommunikation, valgparathed og motivation, hvor eleverne i 10. klasse selv vælger temaet for vejledningen alt efter deres interesse. I 9. klasse sammensættes grupperne af de professionelle, og temaernes vægtning vurderes ud fra gruppemedlemmernes behov og sammensætning.

Netværk, kommunikation og opsøgende vejledning på ungeområdet

Med udgangspunkt i unge fra uddannelsesfremmede miljøer, som ikke er under uddannelse og har modtaget minimum to forsøg på kontakt via brev (e-boks), SMS eller telefon, har gruppen arbejdet med at skabe fornyet kontakt til de unge og dermed realisere det første møde.

Gruppen har afprøvet en tilgang, der indebærer udsendelse af motivationsbreve samt indkaldelse til samtale med tid og sted. Ved at udsende en konkret invitation, der angiver tid og sted og bygger på en anerkendende tilgang, er målet, at øge muligheden for kontakt. Dertil er motivationsbrevets hensigt at flytte fokus fra individet og derved opnå positiv respons fra de unge.
Gruppens erfaring er, at brevtypen, vejledningsstedet, vejlederrollen samt tidspunktet for udsendelse af breve og planlægning af mødetidspunktet spiller en vigtig rolle i at skabe kontakt til den unge og opnå det første møde.

Fra jobcenter til ’klar til uddannelse’

Gruppen har arbejdet med at hjælpe unge mellem 18 og 29 år fra jobcenter til uddannelse. Da denne gruppe af unge ofte mangler motivation eller er uafklarede i forhold til deres uddannelse, har dette projekt haft fokus på at udvikle og anvende en tilgang, der skal motivere de unge til uddannelse.

Gennem individuelle samtaleforløb i kombination med gruppevejledning har gruppen arbejdet med at fremme de unges positive selvopfattelse og øge deres bevidsthed om meningsfuldheden og nytteværdien af uddannelse. Målet er dermed, at de unge bliver mere motiverede og afklarede, lærer at mestre deres hverdag, opnår bevidsthed om selvopfattelse og om egne kompetencer i forhold til uddannelse, tager ejerskab for egen livssituation og opbygger en tro på forandring af fremtiden.

For at opnå disse resultater har gruppen fokusret på at arbejde med en defineret målgruppe, der er samlet over en periode på tre måneder. Vejledningsforløbet er bygget op omkring en ugentlig samtale/aktivitet, og starter med den individuelle vejledning for derefter at fortsætte med gruppevejledningen. I samarbejdet med jobcenteret indgår vejledningen i et ’skal-tilbud’. På den måde bliver vejlederne en del af de unges individuelle tilrettelagte indsats og en del af den tætte opfølgningsstart.

Forskningscirkel 2

Tidligere UPV-samtaler med fokus på ressourcer

Gruppen har arbejdet med at indføre tidligere UPV-samtaler, hvor fokus er på de unges ressourcer frem for deres mangler og udfordringer. På den måde opnås et tidligt gensidigt kendskab mellem elev/forældre og vejleder, som skal skabe et godt afsæt for samarbejdet mellem elev/forældre og vejleder.

Gruppen har i den forbindelse udviklet Ressourceguiden, der et redskab til at holde fokus på de unges ressourcer og udvikling. Det giver mødet struktur og hjælper med at opbygge et støttestillads omkring den unge. Redskabet skal anvendes ved vejlederens deltagelse i skole-hjem-samtaler i starten af 8. klasse med de elever, der forventes at blive vurderet ikke-uddannelsesparate. Ressourceguiden anvendes endvidere ved opfølgning med lærere og vejleder samt ved revurderinger.

UU Tættere på + nye mødeformer

Gruppen har arbejdet med at udbrede kendskabet til UU for at gøre de unge opmærksomme på, hvem UU er og hvordan UU kan hjælpe de unge. Ideen er, at UU skal tættere på de unge og deres primære netværk gennem opsøgende vejledning og nye mødeformer.

Med projektet ’UU tættere på’ rykker vejledningen ud af kontorerne, hvor der skabes mulighed for en uformel vejledning med de unge ved, at UU deltager i forskellige arrangementer. Det er samtidigt muligt at skabe kontakt med målgrupperne omkring de unge, der kan hjælpe UU med at etablere kontakt.

For at opnå resultater med at rykke vejledningen ud af kontorerne og tættere på de unge gennem nye mødeformer, erfarede gruppen, at der en række faktorer, der er afgørende: Det er således vigtigt at huske formålet med at rykke ud, særligt i forhold til, hvilke arrangementer, det er meningsfuldt at deltage i. Aktiviteter, forplejning og udsmykning fanger folks opmærksomhed og bidrager til at kickstarte samtaler. Derudover er branding og aktiv opsøgning afgørende.

Bedre overdragelse fra grundskole til 10. klasse/produktionsskole

Gruppen har fokuseret på forældresamarbejde i forbindelse med at sikre bedre overdragelse fra grundskole til 10. klasse/produktionsskole.

Gruppen har arbejdet med de unge gennem en individuel vejledningsindsats, hvor de har været opmærksomme på opfølgning, fastholdelse og opretholdelse af kontinuerlig kontakt med en primær vejleder. Gruppen erfarer, at det er vigtigt med klare aftaler, der er selvvalgte og gensidigt forpligtigende.

For at opnå et positivt forældresamarbejde, der skal sikre den gode overdragelse fra grundskolen, har gruppen anvendt VækstModellen og værdi/styrkekort som redskab. VækstModellen er et godt styringsredskab for samtalen, som ud fra en ressourceorienteret tilgang, med den unge i centrum, betragter problemet som problemet, og ikke den unge som problemet.

Forskningscirkel 3

Gruppevejledning

Gruppen har arbejdet med gruppevejledning i den kollektive vejledning og henvendt sig til en primær målgruppe bestående af sårbare unge med en lav grad af robusthed, ensomme unge samt unge med misbrug.

Gruppevejledningen er foregået over en periode på seks uger inden UPV-vurderingen i 8. klasse. Eleverne blev fordelt i homogene grupper bestående af både ikke-uddannelsesparate og uddannelsesparate unge. Hvert forløb afsluttedes med, at eleverne satte mål til det efterfølgende vejledningsmøde, som således startede med en snak om målene samt en gennemgang af emnet og målet for dagen.

Ved at køre gruppevejledningsforløb i den kollektive vejledning er der ingen elever, der ekskluderes. Alle elever kan få gavn af forløbet og spejle sig i hinanden. Dertil får vejlederen et godt kendskab til eleverne. Målet er, at de unge udvider deres egen historie om sig selv ved at indgå i et fællesskab, hvor der er rum til refleksion, læring og selvindsigt, fordi de føler sig trygge. På den måde kan de styrke deres tro på egne evner, selvtillid, selvværd og succes.

Tryghedsmanual

Gruppen har udviklet en Tryghedsmanual, der skal hjælpe sårbare unge i overgange. Tryghedsmanualen bidrager til samarbejdet mellem faggrupper, og er et redskab, som den unges kontaktperson anvender.

Da den unge ofte forsvinder i ’stormøder’, hvor viden om den unge samtidigt går tabt imellem de mange faggrupper, udfylder den unges kontaktperson Tryghedsmanualen sammen med den unge.  Det anbefales, at Tryghedsmanualen implementeres som en del af den tidlige indsats i udskolingen, og at der skabes en sammenhængende kommunal ungeindsats. Det er vigtige at tildele én kontaktperson per ung og at placere et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser. Ved at beskrive den unges udfordringer og styrker så nøjagtigt som muligt er målet, at den unge oplever en tryg overgang.

Styrker og motivation

Gruppen har arbejdet med projektet styrker og motivation i forhold til to forskellige målgrupper, der kan karakterises som psykisk sårbare unge: ’spil-drenge’ og ’piger i brobygningen’.

Arbejdet med pigerne i brobygning tog udgangspunkt i en ressourceorienteret tilgang med fokus på alt det, de unge piger kan. I en gruppe på 6-8 piger mødtes pigerne i vejledningsperioden 1-1½ time med ca. to ugers mellemrum. I forbindelse med pigernes vejledning blev der anvendt styrkekort, og pigerne skulle bl.a. give og modtage konstruktiv feedback samt arbejde med individuelle mål. Ved at opbygge et sådan forløb, hvor den unge føler sig tryg, kan psykisk sårbare elever blive opmærksomme på deres styrker og dermed udvikle selvværd og selvtillid.

I forhold til målgruppen ’spil-drenge’ afprøvede gruppen, hvordan man kan bringe spil-drenges styrker, i forhold til spil, ind i vejledningen. Det er gruppens erfaring, at det har en positiv effekt på spil-drenge at blive mødt med en anerkendende og opsøgende tilgang i forhold til deres spil. Drengene oplever således at blive taget alvorligt, og de føler sig stolte. At forholde sig nysgerrigt og åbent til drengenes spil kan samtidigt være relationsdannende, fx i et skoleskift, hvor spillet kan være med til at fastholde gamle relationer eller skabe nye. Når spillet bringes ind i vejledningen på denne måde, kan vejlederen, på et positivt grundlag, synliggøre nødvendigheden af, at drengene skaber en struktur i deres hverdag, der også tager hensyn til deres familie- og skoleliv. Derved kan drengenes resultater, motivation og koncentration i skolen øges.